Vidste du at Danmark for 100 år siden var en stormagt i filmens verden? Det fejrer vi med en koncert med bassisten/cellisten og komponisten Nils Bo Davidsen, en af vor tids originale musikere, der improviserer til tre korte danske film, fra stumfilmens guldalder. Vil det lykkes improvisatøren at etablere en kommunikation med filmskaberne over de 100 års afstand? Publikum bydes på en kop kaffe og et rundstykke. Det er en del af Djursland International Jazzfestival 2024.