Uge 48 – Jeg tror jeg elsker dig

Instruktør: Silas Holst i samarbejde med Brian Sean Tange 

Genre
Drama

Varighed: 1 Time 35 Min.

Billetpris: 75 Kr.

Spilletidspunkter:
Onsdag den 26. November: kl. 19.30
Torsdag den 27. November: kl. 19.30
Fredag den 28. November: kl. 19.30
Søndag den 30. November: kl. 19.00

Medvirkende:

Laura Drasbæk

Johannes Nymark

Albert Harson

Lise Baastrup

Afshin Firouzi

Julie Zangenberg

Mathilde Norholt

Joakim Tranberg

Lisbeth Dahl

Ole Boisen

Kasper Juul

Carl Løber

Bob Nymark Holst

Synopsis:

Lyden af slag bliver til rytme. Kaos bliver til bevægelse. Og midt i hjemmets stilhed, brudt af råb og frygt, danser Anders. I sit indre skaber han en verden, hvor han kan trække vejret – en verden fri for sin fars vold og morens paniske blikke.

I ”Jeg tror jeg elsker dig” følger vi Anders gennem hans barndom og ungdom, hvor han sammen med sin bror Allan og deres mor Lone lever under en brutal og kontrollerende far, Jørgen.

Moderen kæmper for at beskytte sine børn og holde sammen på en hverdag, der langsomt smuldrer, mens omgivelserne forsøger at række ud. Selv parterapi bliver af Jørgen forvandlet til manipulation og misbrug.

Dansen bliver Anders’ redning. I drømmene, på gulvet og i kroppen finder han kraften til at udtrykke det, der ikke kan siges. Som teenager kæmper han for at finde sin plads – som danser og i andre af livets forhold.

Først ved faderens dødsleje mærker Anders at friheden er inden for rækkevidde, og at kærlighed kan overleve selv i mørket.

“Jeg tror jeg elsker dig” er Silas Holsts stærkt personlige spillefilmsdebut instrueret i samarbejde med Brian Sean Tange. Filmen er et intenst, dybfølt og visuelt bjergtagende drama, inspireret af hans egen opvækst. En film, der bliver siddende i kroppen længe efter rulleteksterne.


Udgivet

i

af

Tags: